Diætens tre faser: eliminering, genintroduktion og tilpasning

Low FODMAP-diæten er ikke én fast kost, men et forløb i tre faser: eliminering, genintroduktion og tilpasning. Faserne følger efter hinanden og har hver deres formål. Første fase indsnævrer kosten for en afgrænset periode, anden fase åbner den igen gruppe for gruppe, og tredje fase samler resultaterne i en kost, der er så varieret som muligt.

Hvad er low FODMAP?

FODMAP er en forkortelse for fermenterbare oligosakkarider, disakkarider, monosakkarider og polyoler. Det er korte kulhydrater, som tyndtarmen optager dårligt, og som bakterierne i tyktarmen derfor kan gære. „Low FODMAP“ betyder, at kosten har et lavt indhold af dem. Forkortelsen er gennemgået bogstav for bogstav under Hvad står FODMAP for?, og hver af de fire kulhydratgrupper har sin egen side: oligosakkarider, disakkarider, monosakkarider og polyoler.

De tre faser i overblik

Fase 1: Eliminering

I den første fase udelades fødevarer med højt indhold af FODMAP. Det rammer flere fødevaregrupper på én gang, fordi de fire kulhydratgrupper sidder i forskellige dele af kosten: fruktaner i hvede, rug og løg, laktose i mælkeprodukter, fruktose i overskud i frugter som æble og pære og polyoler i bl.a. svampe og stenfrugter. Et overblik findes under fødevaregrupper. Fødevarer med lavt indhold indgår fortsat.

Formålet er at skabe et udgangspunkt. Når indtaget af FODMAP er lavt, er der noget at sammenligne med, når grupperne senere tages ind igen.

Fasen er afgrænset. Fordi den indsnævrer kosten, er den ikke tænkt som en vedvarende kost, og hvor længe den varer, aftales med diætisten. Hvad en længere tids snæver kost betyder for tarmfloraen, er ifølge Wikipedia ikke afklaret.

Fase 2: Genintroduktion

I anden fase tages de udeladte fødevarer ind igen. Det sker systematisk og med én gruppe ad gangen:

• fruktaner, som sidder i bl.a. hvede, rug, løg og hvidløg
• GOS, som især findes i bælgfrugter
• laktose, som findes i mælk og mælkeprodukter
• fruktose i overskud af glukose, som findes i bl.a. æble, pære og honning
• polyoler, som omfatter sorbitol og mannitol

Grupperne er forskellige stoffer, og man ved ikke på forhånd, hvilke der spiller en rolle for den enkelte. Hvis flere grupper ændres på samme tid, kan de ikke skilles ad. Derfor tester man dem enkeltvis og noterer undervejs, hvordan det forløber, sammen med diætisten.

Indholdet af FODMAP i en fødevare afhænger også af mængden. Wikipedia beskriver fx, at hvede og rug kun er små kilder til fruktaner i almindelige mængder, men bliver en stor kilde, når der spises meget af dem. Det er en af grundene til, at genintroduktionen kræver en fast fremgangsmåde.

Denne side gengiver ingen testskemaer, rækkefølger, mængder eller dagetal. De aftales individuelt og kan ikke gælde for alle.

Fase 3: Tilpasning

Den sidste fase bygger på det, der er kommet frem i genintroduktionen. Kosten åbnes igen, så den bliver så varieret som muligt, og forløbet tilpasses den enkelte. Wikipedia beskriver trinnet som opbygningen af en kost til længere tid på grundlag af resultaterne fra den forrige fase.

Fasen tilpasses den enkelte, fordi resultatet ikke er det samme for alle. Hvilke grupper der indgår, og hvordan, afhænger af de erfaringer, der er gjort undervejs.

Diæten er ikke tænkt som en permanent kost

De tre faser er bygget, så kosten bliver bredere igen. Den første fase er midlertidig, og målet er ikke at blive stående der. Wikipedia beskriver diæten som tænkt til kortere perioder og til brug under vejledning af en specialist, og som beregnet til at indgå efter en lægelig udredning. Hvorfor forløbet normalt følges af både læge og klinisk diætist, står under læge og diætist.

Mere om diæten

• Forsiden giver overblikket over bogstaverne og faserne.
• Fødevaregrupper viser, hvilke FODMAP-grupper der typisk dominerer i korn, grøntsager, frugt og mejeriprodukter.
• Grøntsager og frugt går tættere på, hvor i planterne FODMAP’erne sidder.
• Hvor diæten stammer fra fortæller om forskningen bag.